Ja for min mands vedkommende var det stort set medfødt! Han har været overvægtig gennem hele sin barndom og helt op til han blev omkring 20 år. Der taber han sig så 30 kilo på et år, men den metode kan bestemt ikke anbefales! Han holdt simpel hen op med at spise……eller rettere næsten op med at spise, han spiste kun aftensmad og har jo gået rundt og været sulten stort set hele tiden, og hans forbrænding har været sat næsten i stå. Men han opnåede selvfølgelig det han ville, tabte sig det han havde besluttet sig for.

 

Hvad angår mig selv, ja så har jeg bestemt ikke vejet for meget, gennem hverken barndom eller ungdom, var kræsen (hvilket jo kan være en fordel ind i mellem) og dyrkede en masse håndbold, så jeg forbrændte det jeg spiste og var slank og havde ikke tendens til at veje for meget.

 

For os begge 2, er vi opvokset med meget almindelig mad, stort set ikke ret mange grøntsager, men til gengæld en masse kartofler, kød og sovs. Nu skal det ikke lyde som en kritik af vores forældre, for de vidste jo ikke bedre og vi har jo aldrig sultet, men til gengæld fået alt det vi ville have og kunne spise.

 

Hvad gik så galt, siden vi ”pludselig” begge vejede for meget.

 

Vi møder hinanden på det tidspunkt hvor min mand har tabt de 30 kilo, så der var vi begge åleslanke, men pludselig var man jo 2, der blev hygget om aftenen, drukket øl, spist chips og der blev købt det forkerte til køleskabet. Der blev brugt smør i alt for store mængder og den mad vi begge 2 kunne lave, var jo det vi havde lært hjemmefra! Så stille og roligt…….gennem mange år…tager vi det ene kilo på efter det andet.

 

Der er blevet startet jeg ved ikke hvor mange slankekure, tror vi har været igennem stort set dem alle! Min mand har altid været rigtig god til det med slankekure, har han skulle faste i 4 uger, ja så gjorde han det! og tabte sig altid MEGET.

 

Vi har været gennem:

Cambrigde Kuren: En pulver kur, hvor man ikke lever af andet.

Citronsaft Kuren: En kur hvor du faster.

Nupo: Også en pulver kur og når jeg tænker tilbage på det, kan jeg stadig huske hvordan det smagte.

Zeta Tabs: Mildt afføringsmiddel. En frygtelig ting af begynde med.

Fiberpiller: Spiste dem i stedet for et par måltider om dagen.

LetIgen: Slankepiller udskrevet af egen læge. Det var lige så hjertet var ved at hoppe ud af brystet, når man tog dem og man kunne ligge vågen den hele nat, så meget var man ”speedet” ved at tage dem. Og de er da heldigvis også taget af markedet.

 

Og hvad fik vi så ud af alle de slankekure?? Ja vi tabte os, men når vi så afsluttede en kur og begyndte at spise normalt igen, ja så tog vi jo det hele på i løbet af kort tid og som regel også flere kilo end vi have tabt. Og i dag kan vi jo sagens se hvad fejlen var, det var at gå tilbage til den samme fede mad som vi jo altid havde spist, vi ændrede jo ikke på vores kost vaner! Der hvor vi tog allerflest kilo på, var mens jeg var gravid. Jeg spiste vildt meget, tog på…….men det ville man jo gøre når man ventede sig !!………men man skal altså ikke tage 30 kilo på i løbet af de 9 måneder og manden, ja han sympati spist sammen med mig og vi OVERSPIST i den grad. Så inden jeg fødte vejede jeg 100 kilo og manden 113 kilo.

Efter fødslen var jeg sikker på at jeg bare havde tabt mig, måske ikke det hele, men i hvert fald en del kilo, men aldrig er jeg da blevet så skuffet, som den dag hvor jeg sprang på vægten………..og jeg ”bare” havde tabt 6 kilo ud af de 30 jeg havde taget på !!! Det var et nederlag og en brat opvågning til den virkelige verden……….at så nemt er det altså ikke.

 

Bliver gravid igen 1 år efter første fødsel og har jo ikke fået tabt mig noget særligt og det samme gælder manden. Der har ikke været hverken lyst eller overskud til at gøre noget ordentlig ved det. At blive forældre fylder meget og den ene dag tager den anden.

Ved anden graviditet er jeg dog alligevel blevet klogere og spiser ikke så meget og tager kun 17 kilo på, men ender alligevel med en vægt på 100 kilo, da jeg jo ikke har fået tabt mig de sidste kilo efter første fødsel, og manden ja han står stadig omkring de 113 kilo. Så vi er over hovedet ikke nået nogen steder hvad angår vægten.

 

De næste 7 år går meget op og ned. Manden begynder at løbe lidt og står egentlig meget stabil omkring de 100 kilo. Jeg taber mig på et tidspunkt ned til 70 kilo, men gør det ved at holde op med at spise, og det ved vi jo ikke holder i længden, så jeg tager på, først har jeg et mål om at jeg ikke må kommer over 75 kilo, men da jeg så en dag ”pludselig” vejer 77 kilo, ja så rykker jeg da bare mit mål, nu må den ikke komme op på 80 kilo !! (hvor dum kan man være) Det samme sker igen, jeg vejer ”pludselig” 82 kilo og så rykker man da bare sit mål endnu engang, nu hedder den bare 85 kilo. Jeg ved ikke hvad det er som sker med en psykisk, i dag kan jeg ikke forstå at jeg tillod mig selv, at rykke på mine grænser. Men tror mange kan nikke genkendende til det !!

Manden har egentlig accepteret sin vægt omkring de 100 kilo og godt tilfreds med at han jo ligger ret fast på de 3 cifre.

Jeg er selv nået op på 86-87 kilo og har slet ikke lyst eller tanker for at skal på slankekur. Det bliver en hel tilfældighed, at jeg melder mig ind på et slankehold. Det er faktisk en af vores venner, som fortæller om, at hun i et ugeblad har set, at man starter et slankehold op og spørger så mig om jeg ikke har lyst til at være med, for så er hun ikke alene om at tage af sted. Jeg skal da være ærlig og sige, det var bestemt ikke fordi jeg havde lyst til det, men siger da heldigvis ja.

Det bliver starten til det jeg vil kalde et helt nyt liv og en helt anden indstilling til mad generelt.

 

Hoved formålet med slankeklubben, er at mødes en gang om ugen, blive vejet og snakke kost. Der er fra Ude og Hjemme (det var det ugeblad der i sin tid startede en landsdækkende slankeklub), blevet tilsendt materiale, bestående af en vægt, målebånd og kostvejledninger. Vi var omkring 10 piger som mødtes hver torsdag og jeg var selv med i 3 år. Jeg tror at det som gav mig motivation, var at skulle vejes hver uge, foran de andre piger og så skulle resultatet læses højt, om man havde tabt sig eller om man havde taget på. Det blev et ”kick” for mig, at stå på vægten og så have tabt mig, høre de andres glæde og positive bemærkninger, det var virkelig noget jeg kunne bruge.

Vi lærte hinanden om fedtfattig mad, fik lært at mængden af mad skal deles ud på 6 måltider om dagen, og ikke bare indtages som morgen mad og aftens mad, som mange af os gjorde og vores kroppe har jo været sat næsten i stå med at kunne forbrænde.

 

Anne Larsen blev brugt meget, hun var jo fremme med hendes max 30 % og det blev det som jeg kørte efter herhjemme, i starten nok nærmest ”hysterisk”, men med tiden noget mere med sund fornuft og omtanke. Men det som var vores store problem herhjemme, var helt klart OVERSPISNING, vores mængder af mad til hvert måltid, var jo næsten nok til at mætte 2 fuldvoksne, så det er ikke så sært vi vejede for meget, samtidig med, at jeg ikke havde kigget på fedt og sukker indhold i vores mad.

Så da jeg begynder at købe ind efter hvad der var i maden af fedt, tilbereder den uden fedt, kommer grøntsager på bordet, ja så giver det resultat. Det er ikke et pludseligt stort resultat, nærmere noget som kommer snigende lige så stille og rolig. På de 3 år jeg er med i klubben, taber jeg mig 20 kilo og manden 10 kilo og han er jo ikke på slankekur, han har bare spist den mad jeg har lavet.

Det har bestemt ikke været nogen nem opgave, at ændre kostvaner og den dag i dag…... Ja så kan vi stadig ”falde” tilbage i gammel vane, især når vi har ferie og gerne vil hygge lidt ekstra. Det er ikke så meget fed mad vi falder tilbage på, det er overspisning og så har vi alle en svaghed for kage samt søde sager!

 

Jeg betragter vores trang til mad, som dem der tager en cigaret eller en øl. Er vi kede af det eller bare i dårligt humør, ja så er det første vi tænker på………..hvad kan jeg lige tage og spise og det er ikke gulerødder vi tænker på først!!! Det er netop kager og slik.

Status januar 2008

 

Ja det ville jo være dejligt hvis man kunne skrive at der bare har været fuld kontrol over vægten gennem 2006 & 2007, men virkeligheden er en anden.

Leo er nok den der har været mest stabil, han svinger 4-5 kilo op og ned, så han har faktisk ret godt styr på det. Han er så også den der dyrker regelmæssigt motion og kan derved oprette holde sin vægt stabilt.

Jeg har så haft store problemer med at holde vægten nede. Det gik rigtig godt indtil august 2006, der begyndt Pernille på efterskole og jeg skulle ikke længere være ”model” overfor hende. Hun kunne ikke længere se hvad der blev spist af kage (som er min last) og det resulterede i at vægten ”pludselig” var steget med næsten 10 kilo !!

Billederne som blev taget på vores sommerferie 2007, afslørede nu var det altså ved at være tid til at slå bremserne i og få styr på overspisningen igen.

Jeg skulle så bare lige finde en brugbar løsning på at komme i gang. Det betyder meget for mig at jeg skal kontrolleres, at jeg skal stå ansigt til ansigt med min vægt over for andre. Var så heldig at vægtvogterne (Weight Watchers) begyndte at holde til i nærheden. Har hørt om dem gennem noget familie, der har haft rigtig gode oplevelser med at være med hos dem.

Så med min erfaring gennem sidste forløb og de nye ting hos vægtvogterne, er det siden september 2007 lykkedes mig at smide de 10 kilo igen og som altid når jeg ”sætter ind” med ændringer, smitter det af på den øvrige familie også.

                                       Status januar 2009

Stort set stabil, et "udsving" på 3-4 kilo. Bliver vejet mindst hver 10. uge hos WW og det har hjulpet med at holde focus.


                                       Status januar 2010

2009 startede rigtig godt og det forløb uden de store udsving helt indtil august måned, men så brækker jeg desværre armen og bliver inaktiv i 5 måneder. De første 3 måneder må jeg ikke lavet noget som helst og det gjorde et 5 kilo´s udslag på vægten. Så starten af 2010 bliver at få smidt de ekstra kilo - det er svært og en evig kamp !